Brdr. Jørgensen Instruments A/S introducerer det nye multifunktionelle power meter APLUS fra schweiziske leverandør Camille Bauer AG. APLUS giver en høj målenøjagtighed og et utal af mulige måleværdier til brug i el-distribution samt til monitorering eller til testformål.
TFT-farvedisplay
APLUS fås nu i et moderne design med TFT–farvedisplay, hvilket giver klare grafiske analyser og flere muligheder for forklarende tekster og måleenheder.
Nu med opbevaring af data
Udover de foruddefinerede måleværdier på analoge udgange, tilbydes en dataloggeroption, som logger på SD kort. Her kan logges alle data om forbrug, netforsyning og data til energioptimering. Logningen kan logge periodisk eller startes ved overskridninger af definerede grænser.
Tilpasning af instrumentet til den enkelte applikation
Der er mulighed for at tilpasse enheden perfekt til applikationen, hvor funktionaliteten af APLUS frit kan sammensættes. Den grundlæggende enhed kan udvides med en datalogger, ekstra I/O’er og omfattende kommunikationsfaciliteter.
Kommunikationsformer
Bus-kommunikation er mulig via RS485 Modbus/RTU, der er standard. Herudover kan vælges digitale I/O’er, relæer og analoge udgange. Enheden indeholder som standard også et relæ, en digital indgang og en digital S0 udgang. Dvs. den kan bruges som energimåler. Desuden kan Ethernet Modbus/TCP eller Profibus (DP) vælges.
High-end
APLUS er lavet i bedste schweizisk kvalitet. Enheden kan anvendes i industrielle miljøer og bygningsautomation. På grund af sin målehastighed og nøjagtighed er den også kvalificeret til udfordrende opgaver i f.eks. teststande. Nominelle spændinger op til 690V kan tilsluttes direkte, og den kan benyttes til analyse af harmoniske strømme, hvor den måler op til 63. harmoniske.
Se mere her