07/01/2015

GMW90
Brdr. Jørgensen Instruments A/S
introducerer GMW90 serien fra Vaisala, der måler CO2, temperatur og evt. fugt i én og samme transmitter.

Pålidelig og unik måleteknologi
GMW90 er det første produkt, som benytter sig af den nye mikroglød lyskilde, fremstillet af Vaisala, i stedet for en glødelampe. Denne teknologi skaber længere levetid og endnu bedre stabilitet og gør, at opvarmningen af transmitteren fra denne lyskilde er minimal. Dermed får man nu også korrekte målinger af temperatur og fugt, hvilket mange transmittere ikke tidligere har håndteret korrekt. I forlængelse med dette, er inspektionsintervalet af transmitteren forlænget til 5 år.

Designet til behovstyret ventilation
Sensorens kontinuerlige måling muliggør pålidelige og præcise aflæsninger samt signaler, der kan benyttes i behovstyret ventilation. Transmitteren fås med 0/4…20 mA udgang eller 0…5/10 V spændingsudgang, men kan også leveres med BACnet eller Modbus kommunikation. Dermed skulle den passe til de fleste ventilationsanlæg, hvor man kan skifte fra fast luftskifte til luftskifte styret af CO2-niveauet, og dermed opnå besparelser på energien.

Praktisk installation
GMW90 serien er blevet designet til hurtig og nem installation og vedligeholdelse. For at beskytte elektronikken mod støv og snavs i en byggeperiode kan bagpladen monteres og kables uden elektronikken behøver at blive monteret. Når transmitteren så skal bruges, klikkes elektronikken på. Alle modellerne kommer med display, så man ved montering og kalibrering kan se, hvad der foregår. Ønsker man ikke at se displayet til dagligt, benyttes modellen hvor frontdækslet dækker for displayet.

Nem kalibrering
Regelmæssig vedligeholdelse garanterer en lang levetid. Kalibrering foregår lettest ved at klikke et nyt sensormodul på, som er kalibreret fra Vaisal. Instrumentet kan også kalibreres vha. en håndholdt måler eller CO2-referencegas. Moduler og transmitter leveres med sporbart kalibreringscertifikat fra Vaisala.

Se mere her.